Din personlighed er dit vigtigste instrument for den forskel du kan gøre i verden.
Lær simple metoder til at gøre op med ubevidste vaner og begrænsende selvforståelser!
Personlig udvikling?
Personlig udvikling er mange ting. Begrebet dækker både over den naturlige og spontane proces, samt de mere målrettede principper og teknikker du kan anvende for at forbedre dit liv.
Et udviklingsforløb hos mig består af teknikker, viden og visdom af både åndelig og videnskabelig psykologisk karakter.
Lev fra dit autentiske selv
Et udviklingsforløb er en dyb analyse af din måde at være i verden på. Det er en frisættende undersøgelse af det ubevidste omkring hvordan du begrænser dig selv. Det viser dig hidtil uerkendte styrker, resurser og kreativitet. Processen kan til tider være ubehagelig, da den nødvendigvis medfører en konfrontation med det som Jung kaldte ”skyggen”. Skyggen er kort fortalt de sider af os selv vi har svært ved at stå ved.
Med mod, direkte og ærlig selvkonfrontation kan du konvertere skyggen til vital og kreativ energi!
Til trods for vores forskelligheder deler vi alle en fælles udviklingsrejse. Vi fødes ind i familie-, venskabs- og kultursystemer, hvor vi må tilpasse os de omstændigheder vi befinder os i. Dette er i særdeleshed karakteristisk ved mennesket, da vi i den tidligste tid vi lever ikke er i stand til at klare os selv uden hjælp fra omverdenen.
Dette medfører helt naturligt, at vi tilpasser hvordan vi udtrykker os, hvad vi ”må” tænke og hvordan vi ”skal” kommunikere for at sikre stabilitet og forudsigelighed.
De fleste mennesker lever i henhold til et manuskript om det gode liv.
De ikke er klar over, at det er overleveret og bl.a. hviler på tilpasningsreaktioner man automatisk har udviklet tidligt i livet. De har en illusorisk oplevelse af at være i kontrol og helt selv vælge sin vej i livet.
Det er de mennesker Søren Kierkegaard kaldte ”spidsborgere”. Spidsborgeren lever groft set et ureflekteret og konformt liv i henhold til blindt accepterede kulturelle normer og traditioner. Det er et uautentisk liv efter standardsvar på spørgsmålet: ”hvad er en meningsfyldt måde at bruge min tid på jorden på?”. Måske endda uden overhovedet at have stillet spørgsmålet.
Et udviklingsforløb hos mig er et opgør med automatisk livsføring gennem kærlig og fast selvundersøgelse og målrettede indsatser.
Det indeholder blandt andet:
- Gennemgribende analyse af automatiske og ubevidste handle- og værensmåder.
- Overlevering at teknikker til systematisk observation og ændring af vanemæssige handlinger, reaktioner og selvforståelser.
- Metoder til at tage kontakt til dit ubevidste og gøre det til en potent samarbejdspartner gennem bl.a. drømme, meditation, åndedrætsøvelser mm.
Det er ikke altid en dans på roser og det er langt fra for alle. Det kræver mod og viljestyrke og det er ikke ualmindeligt at gennemleve intense emotionelle oplevelser. Det ville ikke være etisk forsvarligt at lade dig tro noget andet. Men Friheden, Magien og Eventyret venter på dig!
Eventyret bliver tydeligt i øjeblikket du tager det første skridt på rejsen!
Personlig udvikling:
Aktive og målrettede vs. Spontane
Udviklings- og forandringsprocesser er uundgåelige, men kan intensiveres, accelereres og målrettes!
På den ene side udvikler vi os spontant, uundgåeligt og kontinuerligt gennem livet. Vi lærer sprog, bliver gradvist bedre til at kommunikere, styre vores impulser, rationalisere, prioritere og planlægge mens vi modnes og tilpasser os de omstændigheder vi udsættes for.
På den anden side udsætter vi os bevidst, eller delvist bevidst, for situationer, der gør at vi lærer forskellige mentale færdigheder. Et simpelt eksempel er, at man kan lære evnen til at meditere, som giver adgang til indsigter, skærpede koncentrationsevner og måder at regulere sit nervesystem der ikke er medfødt.
Det er vigtigt, at man ikke ser den spontane dimension som værende uvæsentlig, doven eller uengageret.
Spontant skal forstås som, at det er en proces der nærmere ”sker for en”. Den starter ofte hos folk der allerede har udrettet meget i tilværelsen og står på tærsklen til at udvikle sit potentiale til hidtil ukendte højder. Med efterprøvede teknikker kan den spontane udvikling intensiveres og målrettes.
Så er du bedre klædt på til livets eventyr!
Aktiv udvikling
En aktiv udvikling er ikke noget man kan sælge. Den attitude er der, hvis den er der! Oftest findes den hos dig der er seriøs, ambitiøs og en smule kunstnerisk omkring det unikke livsaftryk, som kun du kan sætte på verden.
Den kan komme til udtryk på mange måder, som eksempelvis:
- Du fornemmer, at det er muligt at lave grundlæggende forandringer i dit liv.
- Du begynder at blive opmærksom på, at du befinder dig i de samme akavede situationer eller konflikter igen og igen.
- At du handler efter de samme mønstre uden et anderledes resultat.
- Du oplever et brændende ønske om at skubbe og udfordre dig selv for at vokse og lære.
- At du inderst inde ved at det er muligt at opleve mere kærlighed, forbindelse i dine relationer, sindsro og meningsfuldhed i hverdagen.
- Du ønsker at skærpe din koncentration, vedholdenhed og kapacitet for at rumme og udtrykke dine følelser og din kraft.
- Du Fornemmer at du har et vigtigt bidrag.
- Du oplever et kald mod livets eventyr, hvor du finder meningen med din unikke eksistens!
Det opleves som en tiltrækning mod at udvide sig og ekspandere.
En tavs men insisterende viden om, at der ”er noget mere” end det jeg lever lige nu.
En rungende intuition om at livet faktisk er et eventyr!
Jeg underviser i forskellige måder at træne sit krop-psyke system på:
- Analyse og praksis i simple Buddhistiske forståelser af livet, lidelsen og frisættelsen herfra.
- Meditation og mindfulness.
- Jungiansk drømmeanalyse: Både fortolkning, men også teknikker så du kan huske mere og interagere direkte med dit drømmeunivers og bruge det målrettet via Lucide Drømme.
- Struktureret brug af åndedrættet til at tilgå ændrede bevidsthedstilstande.
- Specialiseret viden om Psykedeliske udviklingsprocesser og deres integration.
Spontan udvikling:
Livsprocessen der viser dig dit ypperste potentiale!
Carl Jung undersøgte og beskrev en unik personlig udviklingsproces han kaldte for “individueringsprocessen”. Det er en naturligt forekommende proces der frisætter dig fra fortidens begrænsninger. Den resner de selvforståelser og vaner, der nu forhindrer dig i at leve det liv det er meningen du skal leve!
Den Schweiziske Psykiater Carl Gustav Jung påkaldte verdens opmærksomhed på en proces der opstår hos en lille del af befolkningen, som han kaldte ”individuering”. Individueringsprocessen er en naturlig modningsproces, omend ikke alle når til, eller igennem den.
Individuering er kort fortalt:
Processen man gennemgår for at blive en unik personlighed og finder sit særlige bidrag til helheden.
Individueringsprocessen er en radikal omstrukturering af vores selvforståelse, vaner og begrænsende opfattelser af os selv og egne evner. Det er en spontan og naturlig proces, der indikerer, at du er ved at udvikle dig til et fuldvoksent og modent menneske!
Det kan lyde provokerende, men postulatet er faktisk, at kun en meget lille andel af befolkningen er fuldt modnede mennesker!
Individueringsprocessen er også at finde i andre kulturer og psykologiske teorier. Den beskrives som en ”død og genfødselsproces” hvor det sande individ fødes fra asken af de tilpasninger man har lavet på den opvækst man udspringer af.
Abraham Maslow kaldte det ”selv-realisering” eller ”selv-aktualisering”, som han undersøgte i særligt succesfulde individer. Buddhisterne beskriver ligeledes en ”Ego død” hvorfra man frisættes fra fortidens ”karma”, som kan beskrives som ”fortidens kodninger” der automatisk dikterer ens handlinger og verdensopfattelse.
Symptomer på at Individueringsprocessen er gået i gang kan være:
Du er relativt godt sat i tilværelsen, men pludselig eller over en periode oplever du, at aktiviteter og ideer der før gav mening ikke rigtig gør det længere. Dette medfører ofte en orientering mod mere spirituelle, religiøse eller selvundersøgende tilgange til livet.
Der er en naturlig re-orientering hvor du bliver nysgerrig på at udforske, forstå og forandre dine vaner og forskellige aspekter af din personlighed, både positive og negative.
Der er en dybere orientering mod at finde mening med livet, hvor overfladiske forklaringer ikke længere er tilstrækkelige.
Drømme kan blive mere intense og symbolrige, da det ubevidste og åndelige forsøger at kommunikere med dit bevidste selv.
Der kan opstå indre spændingstilstande og konflikter. Dette da visse dele af selvet der før har været fortrængt eller skubbet i baggrunden forsøger at komme til overfladen. Det kan eksempelvis dreje sig om fortrængte følelser og handlingsimpulser der før har været kontrolleret og undertrykt for meget.
Individueringsprocessen er oftest intens og kan vare ved over en længere periode.
Den indeholder, ud over dens frisættende potentiale, også en række fælder og faldgrubber. Det er for at navigere rund om disse at et partnerskab med en person der har kendskab til de dybe psykologiske landskaber og bevægelsesprocesser, kan være frugtbart.
Man kan let fortabe sig i det ubevidste materiale der dukker op i drømme og meditationer, som nu oftest har en mere symbolsk, arketypisk eller guddommelig karakter. Intensiteten af de følelsesmæssige tilstande kan medføre svækket dømmekraft og lede til forhastede beslutninger. Det kan have seriøse konsekvenser for vores livsførelse og relationer.
Hvis man forsøger at gemme sig fra processen når den er startet, kan det resultere i en mere eller mindre kronisk utilfredshed eller tomhedsoplevelse af livet.
Man kan ikke sætte den psykologiske assistance i individueringsprocesser på formel. Hver proces er en unik tilblivelsesproces, omend den ofte indeholder nogle fælles momenter.
Partnerskabet består ofte i at genkende disse momenter og de typiske fælder folk kan falde i. Med systematisk viden om hvordan de symbolske elementer af drømme og ændrede bevidsthedstilstande relaterer til vores levede hverdagsliv er det nemmere at handle strategisk og effektivt.
Endvidere inddrages de relevante mestrings- og udforskningsteknikker beskrevet under aktiv udvikling når de er relevante og meningsfyldte.
Personlig udvikling
- Livs-coaching
- Udvikling af psykologiske færdigheder
- Målrettet kontakt til det ubevidste
For et meningsfyldt, vitalt og eventyrligt liv!
Oftest er et forløb skruet sådan sammen, at der er en ugentlig session eller hver 14. dag i starten.
Processen indbefatter, at du selv lærer at fortolke og forstå dine drømme på en langt dybere og mere præcis og engageret måde end du før har oplevet. Du vil erkende at der er intelligens i dit ubevidste. En evig kilde til kreativitet og personlig fornyelse.
Kort sagt går du fra at være passivt og ubevidst indlejret i din udviklingsproces til at være engageret og målrettet i den – du bliver en reel medskaber af livets samlede kunstværk!
Selvom et individueringsforløb aldrig er fuldent, ser man ofte, at folk der har gennemlevet vigtige milepæle er dybt engagerede med omverden, enten i lokalsamfundet, på nationalt eller internationalt plan.
De udstråler er en ro, vitalitet og nysgerrighed i deres engagement med verden, mens de leverer deres unikke gave til resten af menneskeheden!
Book en uforpligtende samtale
Ønsker du yderligere afklaring så book en uforpligtende snak på 20 minutter, hvor vi sammen finder ud af hvordan jeg kan hjælpe dig med netop din udfordring! Ring på +45 51 40 93 33