Her på siden kan du læse mere om mine ydelser indenfor: Leder-sparring og personlig udvikling, supervision af mennesker der arbejder med mennesker, individuelle og gruppeforløb for øget medarbejdertrivsel og inspirerende foredrag.
Det vigtigste værktøj man som leder besidder er sig selv og sin personlighed. Lederskab handler om meget mere end at træffe beslutninger. Det kræver selvbevidsthed, empati, og modet til at se på sig selv!
Jo bedre man kender sit værktøj, dets styrker og svagheder, tilbøjeligheder, smertegrænser og udviklingsmuligheder desto bedre kan man løse den mangfoldighed af opgaver man står overfor.
Et øget selvkundskab medfører også et bedre kendskab til medarbejderne og mulighed for at skabe solide relationer, der inviterer til engagement og ejerskab for de opgaver de stilles. Viljen, modet og evnen til at se på sig selv, sætte stoltheden i parentes og turde at være ærlig overfor sig selv gør, at man kan foretage de nødvendige forandringer! Det er for mig at se den forudsætning der skal til for, at vi kan lave meningsfyldte samfundsmæssige forandringer hvor virksomhederne står i spidsen. Forandring starter med os selv.
Jeg tilbyder sparring, der ikke blot hjælper lederen med at forstå sig selv bedre, men også de mennesker de leder. Jeg hjælper med at udvikle stærke, autentiske ledere, der kan være rollemodeller for deres teams. Med øget selvkundskab bliver det nemmere at skabe den sunde kultur der er forudsætning for, at medarbejderne føler sig set og anerkendt og leverer deres ypperste.
Social sammenhængskraft medvirker til øget trivsel, produktivitet og afledte effekter som reduceret sygefravær.
Til forskel fra vores evolutionære ophav består en organisation ikke af en fasttømret stamme, som er gensidigt afhængig af hinanden. Derfor bliver det ledelsens opgave at etablere en kultur, hvor en mangfoldighed af individer føler sig hjemme og som en del af et større hele. Én ting er de formelle værdi- og missionserklæringer, noget andet er de uskrevne og usagte normer der regerer på en arbejdsplads, som man måske som leder ikke er bevidst omkring egen rolle i.
Det kan være svært for en leder at få direkte adgang til denne type data, da vedkommende altid er indlejret i en asymmetrisk magt relation. En relation, hvor der er noget på spil som kan modvirke medarbejderes åbenhed.
Jeg stiller mine relations- og analytiske kompetencer til rådighed for, at I kan få et nyt indblik i virksomhedens kultur! Med det kan vi udvikle strategier og fokuspunkter der styrker den sociale sammenhængskraft. Derigennem øger vi medarbejdernes tilslutning, trivsel og virksomhedens materielle og åndelige vækst!
Samtaler med individer eller grupper af medarbejdere, der sikrer mentalt velbefindende, forebygger stress og udbrændthed, samt behandler livskriser og psykisk lidelse.
Det sikrer, at medarbejderen ikke blot trives mere og derigennem bidrager med produktivitet og socialt velvære, men også føler sig set, respekteret og værdsat af virksomheden.
Dette fremmer ejerskab og reducerer udskiftning i personalet, som igen forstærker den sociale sammenhængskraft.
Et forebyggende og trivselsoptimerende forløb kan se ud på mange måder. Eksempelvis:
- Etablering af det optimale arbejdsmiljø for folk med psykiske udfordringer.
- Undervisningsforløb i mindfulness.
- Foredrag om stress-fælder og simple måder at forebygge og regulere det på.
- Individuelle samtaler ved livskriser eller til lettere psykologisk behandling.
Når vi arbejder med mennesker har vi altid vores egen bagage med på arbejde. Det er en god ting, fordi der i vores erfaring findes de resurser vi bringer ind i mødet med borgeren.
Men vi har også alle sammen blinde vinkler via den pædagogiske filosofi der praktiseres, den virksomhedskultur vi befinder os i og vores personlige historik.
Et supervisionsforløb er en struktureret samtale, hvor vi får øje på blinde vinkler og egne reaktionsmønstre. Således bliver vi bedre til at passe på os selv og hinanden og inddrage ny viden og teori for bedst at hjælpe borgerne.
Trivsel, psykisk sundhed og robusthed er et fælles ansvar – og virksomhedens vigtigste resurse!
Fremtidens visionære ledere påtager sig det ansvar vi alle har for at sætte et positivt udtryk på kloden gennem deres organisationer, virksomheder og netværk.
De ved, at virksomhedens mentale sundhed, fleksibilitet og robusthed er den vigtigste resurse. Både når man ser på produktivitet, sygefravær og bundlinjen generelt. Men også i det større samfundsmæssige perspektiv hvor mistrivsel og ikke mindst stress buldrer der ud af.
Det er komplekse problemstillinger og vi ønsker alle at gøre en positiv forskel. Men det kan være svært at vide hvor man skal starte og nogle gange kan positive intentioner ende med at gøre mere skade end gavn.
Jeg har beskrevet en række nedslagspunkter, som et samarbejde med mig og din virksomhed kan omhandle.
Samarbejdet kan se ud på mange måder, eksempelvis igennem:
- 1 til 1 samtaler, med ledere og medarbejdere
- Gruppeforløb
- Fokusgruppe interviews
- Observationer
- Workshops
- Foredrag.
tilbud
Skal jeg hjælpe din virksomhed?
Ønsker du yderligere afklaring så book en uforpligtende snak på 20 minutter, hvor vi sammen finder ud af hvordan jeg kan hjælpe dig med netop din udfordring!